På initiativ af Provst Haeg, og støttet af Grev Bernstorff, blev det stråtækte bondehus på Vangede Bygade 55 opført i 1786 som Vangede Skole.
Da skolens elevantal voksede blev bygningen i 1850 udvidet og istandsat. Men i 1881 blev pladsen alligevel for trang og skolen flyttede til den bygning, hvor Vangede Bibliotek ligger i dag.
I 1882 flyttede Vangede Asyl ind i huset. Vangede Asyl flyttede ud i 1919 hvor Gentofte Kommune overtog huset, hvorefter den lokale politibetjent flyttede ind. I 1930 flyttede menighedssygeplejesken også ind.
Omkring 1945 blev huset indrettet til postindleveringssted.
I 1958 flyttede postindleveringen ud og huset blev derefter indrettet til kirkekontor og kirkebetjentbolig. I 1974 flyttede kirkekontoret og lokalerne blev i 1977 udlejet af Gentofte Kommune til Charlotteklubben som stadig bor der idag.
Guldmann Dam / Prenor har udført murerarbejder med forprøver for farve- og materiale, afrensning af facaden med vådsandblæsning, fugearmering, sætningsrevner, opmuring af ståltegl, puds af træoverliggere, opmuring af false, genopbygning af kalk-puds-lag og slutbehandling med kalk-materialer samt El-arbejder, VVS-arbejder og maler-arbejder.
Bygherre: Gentofte Kommune
Entreprenør: Guldmann Dam / Prenor